Piraterne fra Penzance

Piraterne fra Penzance
Hvornår:
06.12.2017 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Komisk operette - Gul serie

Gilbert & Sullivans uforglemmelige operette ‘Piraterne fra Penzance’ er et overflødighedshorn af sentimentale sørøvere, bøvede betjente, dejlige damer, tunghøre tanter, flot-te fyre og gamle generaler.

Historien er, som altid hos Gilbert & Sullivan, absurd og fjollet.

Den unge Frederik er sat i lære hos en flok blodtørstige pirater, som dog ikke er mere blodtørstige end, at de af princip aldrig plyndrer forældreløse. Frederik kan først blive en fri mand, når han fylder 21 – desværre er han født den 29. februar, så det har lange udsigter, når man kun har fødselsdag hvert fjerde år. Men da han møder en generalmajor og dennes mange døtre, falder han pladask for den skønne Mabel.

Piraterne svinger træbenet, går planken ud og får publikum til at grine, så tårerne triller fra få minutter inde i første akt – og de bliver ved og ved og ...

Komisk operette – Gilbert & Sullivan
Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm, Rasmus Krogsgaard og Allan Dahl Hansen.
Producent: Den Ny Opera og Figaros.

Varighed: To timer inkl. pause.              
Priskategori: 1