OPHELIA

Musicalen Ophelia
Hvornår:
17.05.2017 kl. 20:00-
21.05.2017 kl. 16:00
Sted:
Viborg Teater

Premiere på ny britisk musical

Scenen er sat for en oplevelse af de helt store, når Viborg Teater lægger sit skrå gulv til Musicalskolens premiere på OPHELIA, en ny britisk musical af makkerparret Ella Grace og Victoria Saxton. 

OPHELIA er historien om William Shakespeares figur Hamlet, men udelukkende set fra hans kæreste OPHELIA’s side – og opdateret til i dag. Således foregår handlingen i et moderne kostskole-miljø og sproget er tilpasset anno 2017. Vi følger figuren OPHELIA, der ankommer til Helsingør Kostskole sammen med sin far Polonius og sin bror Laertes. OPHELIA er mærkelig – hun går anderledes klædt end de smarte piger på skolen og passer heller ikke ind sammen med nørderne. OPHELIA lever i sin egen verden, fordi hun ser verden på en anden måde – hun lider nemlig af sygdommen SYNÆSTESI, som gør, at hun ser mennesker og ting i farver.

OPHELIA slapper bedst af, når hun får lov til at male og det er her, hun møder Hamlet, som er den smarte fyr på skolen. Hamlet har lige mistet sin far, som er blevet myrdet og så tager handlingen fart i et hæsblæsende tempo, hvor kærlighed, hævn, sorg og død blandes sammen i kaleidoskopiske billeder, sange og stemninger.

Musicalskolen har valgt at spille forestillingen på originalsproget, engelsk, efter en intens workshop i London sammen med Ella Grace og Victoria Saxton. 
Alle roller spilles af unge mennesker mellem 15 og 22 år.

Billetpriser fra kr. 125-155 / Unge under 25 år kr. 105
(På premieredagen er billetpriserne forhøjet med kr. 25, da der serveres en drink i pausen)