A Snowball´s Chance in Hell

A Snowballs Chance in Hell
Hvornår:
06.04.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Komik og dans - Grøn serie

En tragikomisk forestilling om at fejle. Med inspiration fra 1920’ernes ikoniske stumfilm og datidens store økonomiske og sociale omvæltninger, skaber Don Gnu en intim, underholdende og stærk forestilling, hvor dans, video og musik spiller sammen.

To mænd kaster sig ud i de filmklassiske gevandter, for at beskrive mennesket som den klovneskikkelse, det i den grad er. Rammen udgøres af det ikoniske stumfilmsunivers fra tiden med sne på skærmen og Charlie Chaplin på slap line. Forholdet mellem virkelighed og fiktion, drømme og tragedier, venner og fjender udfordres.

‘A Snowball’s Chance in Hell’ er en visuel, actionfyldt fortidsdans – og en rørende fortælling om at være en del af noget, uden egentlig at være det.

Se videolink her! 

Danseforestilling af Don Gnu

Medvirkende: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen, musik af Alice Carreri.

Producent: Sigrid Aakvik, Don Gnu og Bora Bora – Dans og Visuelt Teater.
Iscenesættelse: Peer Mariboe og Christoffer Brekne.

Varighed: 55 min. uden pause.                
Priskategori: 2