I fornuftens land

I fornuftens land
Hvornår:
02.02.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Kabaret - Grøn serie

Niels Hausgaard, en af landets største troubadourer, er af mange kendt for sin underspillede komik og lunefulde samfundssatire.

Forestillingen ‘I fornuftens land’ er baseret på Hausgaards tekster og musikalske univers og vækker hans maleriske historier og karakterer til live på scenen.

Mere end nogensinde er Niels Hausgaards drillende og kærlige samfundskritik aktuel – han har en helt unik evne til at skildre os danskere i medgang og modgang, så vi umuligt kan undgå at genkende os selv og trække på smilebåndet.

Vi befinder os på en togstation, hvor vi venter på det forsinkede tog til Fornuftens Land.

Forestillingen tegner et rørende og rammende samtidsportræt af danskerne og vort land; den har spillet på Vendsyssel Teater med stor succes – den fik fine anmeldelser – også af Hausgaard selv.

Kabaret med tekst og musik af Niels Hausgaard

Medvirkende: Hanne Laursen, Klaus Andersen, Connie Tronbjerg, Hans Holtegaard, Lone Rødbroe, Simon Eskildsen og Mathias Gregersen.

Producent: Teatret Møllen.
Iscenesættelse: Ole Sørensen.

Varighed: To timer inkl. pause.                
Priskategori: 2