Mig og Ulf - the mini musical

Mig og Ulf
Hvornår:
23.02.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Lystspil - Gul serie

TITLEN ER SNYD! Ulf Pilgaard er ikke med, men det er netop pointen! For det er slet ikke så nemt, når fortiden og fremtiden sammen skal få nutiden til at fungere. Men det er morsomt! Flemming havde altså en helt klar aftale med Ulf og har også sendt ham manuskriptet – men siden
da har det været svært for ham at komme i kontakt med Ulf … Meget svært!

Nu står han med publikum, og Ulf er endnu ikke dukket op! Flemmings niece – den unge Amalie, er heldigvis til stede for at sufflere – og må springe ind og spille Ulfs rolle. Det er ikke helt nemt for en 25-årig pige at tumle med Ulf Pilgaards revy-agtige sketches og dialoger, så hun putter noget at sit eget stof ind – og Flemming er ved at fortvivle! Hvis ikke Ulf når frem, må vi håbe, at broen over generationskløften kan bære …

Helt ny spændende konstellation, når ældrebyrden møder iPad-generationen. Herregud, hvad betyder en aldersforskel på sølle 40 år i dag?

Nyt dansk lystspil af Flemming Jensen
Medvirkende: Flemming Jensen og Amalie Fjeldmose.
Producent: AVENY-T og Flemming Jensen.
Iscenesættelse: Lars Knutzon.

Varighed: En time og 30 min. inkl. pause.                    
Priskategori: 1