Rigoletto

Rigoletto
Hvornår:
18.01.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Opera - Gul serie

I guidOperas verden forvandles Verdis opera til et moderne drama, hvor hertugen af Mantova er en velkendt italiensk politiker omgivet af sin spindoktor og sine partisoldater. Han opvarter alle kvinder i sine omgivelser og helst de helt unge. Rigoletto, som er hans højre hånd, har en hemmelighed: en uskyldig datter, som han forgæves forsøger at beskytte. Vi møder skønheden og udyret, den første kærligheds kompromisløse passion, men også korruption og bedrag.

Det hele omgivet af Verdis mægtige og fortryllende musik. Rigolettos liv styres af skæbnen, og han havner i et frygteligt dilemma mellem hertugen og datteren. Hans kærlighed til datteren ender med, at hans hævn over hertugen rammer ham selv på den frygteligste måde. ‘Rigoletto’ har alt det, vi elsker ved opera – den er både smuk, voldsom og en stor følelsesmæssig oplevelse. Alle vil genkende den mesterlige kvartet »Bella figlia della more« og hertugens arie »La donna è mobile«. – Gå i operaen!          

Opera af Guiseppe Verdi

Medvirkende: Vibeke Kristensen, Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Anders Jakobsson, Annette Bod, Frederik Paevatalu Rolin og Eivind Kandal.

Musikere: En kvartet ledet af pianisten Carol Conrad, som også har arrangeret musikken.
Producent: guidOpera.
Iscenesættelse: Guido Paevatalu.

Varighed: To timer og 30 min. inkl. pause.                  
Priskategori: 1