I familien

Det blir i familien
Hvornår:
12.03.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Komedie/Satire - Gul serie

‘I familien’ er en oprørsk generationskomedie. Stykket slår klinger mellem kommanderende og kontrolliderlige forældre, irriterende svigerbørn og bedsteforældre, som drømmer om ro, langrendsferier og julesang – det er realistisk satire, der er hjertegribende.

Familien har store forventninger til hjerternes fest. Julen har englelyd, men for det ældre ægtepar Poul og Jette er højtiden præget af mislyd. Deres ønskejul er længder fra den socialbevidste datters, som ønsker en gavefri jul – og fra karrieresønnens familie, som har en meterlang ønskeseddel med hvidriflet Royal Copenhagen, Transformers og dyre kuvertlagner.

Udspændt mellem de to børns interesser og ikke mindst de elskede børnebørn, gør Poul og Jette deres bedste for at bevare overblikket og julefreden. Et oprør ulmer, og langsomt krakelerer julefreden.

Har vi ikke alle oplevet noget lignende i juletiden – eller tænk på påskefrokosten, fødselsdagene, ferieplanlægningen ... En kommentar lyder: »Stykket er brølende relevant, brølende sjovt, brølende alvorligt, brølende aktuelt og berigende!«

En oprørsk generationskomedie af Anna Panduro

Medvirkende: Ole Jakobsen, Bodil Lassen, Martin Geertz, Kirstine Hedrup, Kaja Kamuk og Daniel Bevensee.

Producent: Teatret Svalegangen.
Iscenesættelse: Per Smedegaard.

Varighed: To timer og 10 min. inkl. pause.                  
Priskategori: 1