Liva

Liva
Hvornår:
23.03.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Kabaret - Gul serie

Ellen Hillingsø spiller den kendte og elskede revystjerne Liva Weel i denne forestilling, der fusionerer revy, kammerspil og teaterkoncert.

Vi møder Liva som en kvinde, som insisterer på sin frihed – både kunstnerisk og personligt. På begge fronter oplever hun en op-blomstring under krigen, da friheden er under pres. Sammen med PH (Poul Henningsen) skriver hun den ikoniske tekst til sangen  »Man binder os på mund og hånd« og med de dobbelttydige linjer, der narrer både censuren og nazisterne, synger hun sig lige ind i danskernes hjerter.

Liva udødeliggjorde sange af blandt andre PH, Kai Normann Andersen og Børge og Arvid Müller, og en række af disse sange fra 1930’erne og 1940’erne indgår i forestillingen.

Liva var elsket af sit publikum og af sine mange skiftende bejlere og ægtemænd. Hendes kompromisløse trang til at bestemme selv gav hende store kunstneriske sejre, men også voldsomme personlige nederlag.

Musikforestilling af Vivian Nielsen

Medvirkende: Ellen Hillingsø, Birgitte Raaberg, Karsten Jansfort og Henrik Koefoed m.fl.

Kapelmester: Jens Krøyer.
Producent: Folketeatret.
Iscenesættelse: Rolf Heim.

Varighed: To timer inkl. pause.              
Priskategori: 1