Country Christmas med Peter Vesth og venner

Peter Vesth
Hvornår:
04.12.2014 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Julekoncert med Peter Vesth, Jess Leary (USA), Kristian Rusbjerg og Henrik Skriver

Fra 26. november til 12. december er der dømt international julestemning, når to forrygende sangere og sangskrivere, Jess Leary og Peter Vesth, rejser landet rundt og giver hele 12 shows.

Repertoiret er en blanding af juleklassikere som Winter Wonderland, Let it snow og Holy, Jolly Christmas krydret med kendte Peter Vesth-juleevergreens som Det Jul igen, Julemusen Julius og Candles in the Window. De to julestjerner bliver akkompagneret af harmonikavirtuosen Kristian Rusbjerg og den fremragende guitarist Henrik Skriver. Jess Leary synger og spiller mandolin og guitar. Hun har netop skrevet titelnummeret Bringing back the Sunshine til Blake Sheldons nye CD, der p.t. er nummer 1 på Billboards amerikanske salgsliste! Det er første gang, at et country album er røget direkte til tops på de amerikanske hitlister. Peter Vesth topper i en noget mindre målestok dansktoppen med hans egen Musik er guld (Hans 47. dansktophit og 22. nr. 1!) Leary & Vesth har sammen skrevet adskillige sange, og vi får naturligvis en julebuket af dem at høre på juleturneen. Disse sange kan også nydes på deres fælles CD “Winternights”, på CDen Christmas with Peter Vesth & Friends samt den helt nye dobbelt-CD Summerdays and winternights. Den udsolgte koncert 26. november optages til DK4 og sendes på samme kanal 19. december. Se turnéoversigt og følg løbende med på www.julmedpetervesth.dk

Hele holdet glæder sig til at spille julen ind.

Lyt til lidt af musikken her... (Candles in the window)

...og lidt mere julestemning her ! (Holy, Jolly Christmas)

Peter Vesth er en rigtig "Grand old man" i den danske folkemusik og country genre. Med over 40 år på landevejen med sange som "Veras vinterven", "Sønder Bullevard", "Bare fire linjer" og meget meget mere. Han har uden tvivl positioneret sig blandt de mest folkekære kunstnere og har idag over 20 nr. 1 hits på Dansktoppen. Peter Vesth var bl.a. bestyrer af det kendte ViseVersHuset i Tivoli.

I dag spiller Peter Vesth fast sammen med Kristian Rusbjerg, som vel nok mest er kendt fra sit samarbejde med Jesper og Jens Peter og deres CD'er "Harmonika træffere", der har solgt både guld og platin. Kristian spiller i dag i mange forskellige musikalske sammenhæng og kan bl.a. findes i Mariehaven hvert år, hvor han er kapelmester for husorkestret Maries Festival Band.