Afdelingen for mindre planter

Afdelingen for mindre planter
Hvornår:
27.11.2015 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Komedie
Gul serie - Abonnement eller løssalg!

I Lunds Planteskole ånder alt fred og idyl. Kaffemaskinen brygger, og bag blomsterpinde og spagnum har de to ansatte, Lis og Dorthe, deres daglige rutiner med plantebakker og stiklinger – det er hyggeligt og helt nede på jorden. De to veninder taler om alt, lige fra en tur i Legoland til mellemørebetændelse. Indehaveren Gunnar Lund ville egentlig gerne have været lærer, men måtte på et tidspunkt overtage familiens gartneri.
Før havde forretningen et bredt sortiment, men nu er der kun `Afdelingen for mindre planter´ tilbage. Komikken trives i en tragikomisk fortælling om beskæring og vækst.

‘Afdelingen for mindre planter’ er en stærk og mættet komedie. Alt imens du får jord under neglene og lulles ind i den lille afdelings komiske hverdage, pibler de store spørgsmål frem. Hvem er jeg? Hvad var det egentlig, jeg drømte om, og er der en mening med livet? Komik og alvor blandes med det fineste resultat.
 
Komedie
Idé og bearbejdelse:
Stine Schrøder Jensen, Marie Mondrup, Michael Brostrup og Hans Rønne.
Medvirkende: Marie Mondrup, Stine Schrøder Jensen og Michael Brostrup.
Producent: Teatret Svalegangen og Teatret v/ Hans Rønne.
Iscenesættelse: Hans Rønne.
Scenografi: Gitte Baastrup.
Varighed: En time og 30 min. uden pause.