Bobler

Bobler
Hvornår:
26.10.2015 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Fortælleteater
Grøn serie - Abonnement eller løssalg!

‘Bobler’ er en forestilling med Vigga Bro og musikerne Ida Bach Jensen og Birgit Løkke. I et møde mellem musik- og fortælleteater dukker boblerne op af musikkens strøm. Boblerne er de minder, der vækkes til live, når man mindst venter det. Om at se pastor Krarup i fjernsynet og pludselig være i sin barndom. Om min gamle kollega med det uovertrufne talent for at dø på scenen! Bobler vækkes af sanserne og nuet; en lyd, en duft, et syn. Som naboens kone, der ikke kunne købe en kjole, fordi hendes mand havde købt ruder til drivhuset for pengene.

Med Bobler ønsker Vigga Bro at præsentere historier og erindringer, som publikum kan spejle sig i og skabe et rum, hvor publikum kan lukke op for deres egne erindringstråde, sænke farten, lytte og tænke efter. En aften med drømme og livsbekræftende humør.
Få en lille forsmag HER!

Fortælling

Medvirkende: Vigga Bro, Birgit Løkke og Ida Bach Jensen. 
Tekst: Anne og Vigga Bro.
Producent: Vigga Bro.
Iscenesættelse: Gitte Kath.
Varighed: To timer inkl. pause.