Dissing & Andersen

Dissing og Andersen
Hvornår:
24.10.2015 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Koncert arr. i samarb. med Viborg Musiksal.
Sælges kun i løssalg!

Det er poetisk partnerskab i højeste potens, når digteren møder troubadouren i skikkelsen af Benny Andersen og Povl Dissing. Det blev begyndelsen på et registeret og livslangt partnerskab, da de i 1973 uropførte »Svantes Viser« i Tarm og senere samme år udsendte sangene på plade. »Svantes Viser« gjorde den ellers på det tidspunkt så kontroversielle visesanger Povl Dissing til nationalskjald og den lune modernist Benny Andersen til folkedybets fremmeste fortolker.

Der er noget at glæde sig til. For det er helt unikt at opleve, hvordan intensiteten i Povl Dissings fortolkninger indrammer den underspillede humor og kærlige varme, der er så Benny Andersensk. Når hans finurligt legende og poetiske sprog krydser Dissings ligefremme ærlighed og krydres med medrivende blå toner – og tilsat Jefsen på bas – bliver hverdagens virkelighed eventyrlig
underfundig.

Derfor er det Viborg Teaterforening en glæde endnu engang – med poetens ord – at kunne sige til publikum:
»Mor jer nu godt  . . .  vi ønsker jer sange og kærlighed!«

Bemærk venligst:  Denne koncert indgår ikke i abonnementsordningen.