Fandens oldemor

Fandens Oldemor
Hvornår:
21.10.2015 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Musikalsk dialog
Kun A billetter: kr. 300/ u. 25 år kr. 170
Gul serie - Abonnement eller løssalg!

Forestillingen er formet som en dialog mellem PH og hans mor. Hvem var PH? Hvad formede hans livssyn, og hvem inspirerede ham til at blive den samfundsrevsende stemme, vi stadig kan huske og høre?

I dette musikalske drama mødes den erotiske frihedskæmper, forfatterinden Agnes Henningsen, med sin søn PH på scenen. Der opstår et enestående parløb på tværs af tid, hvor mor og søn – med humor, musik og hudløs ærlighed – fortæller historien om deres valg og fravalg og de strømninger, der formede deres tanker og værker.

Med knivskarp modernitet træder de ind i vor tid og træder på de ømmeste tæer, vader i alle vore spinatbede og kommenterer med sylespids præcision det, der optager os lige her og nu i 100-året for kvindernes valgret i Danmark.

I Ina-Miriam Rosenbaums skikkelse vækkes PH og Agnes til live, og sammen former de en musikalsk tour de force om kærlighed og politik, mænd og kvinder, kunst og borgerskab, liv og død.
Få en lille forsmag HER!

Musikalsk dialog af og med Ina-Miriam Rosenbaum
Musikalsk arrangement og musik:
August Rosenbaum, Emil de Waal og Gustaf Ljunggren
Iscenesættelse: Anne Zacho Søgaard
Producent: On Off /Produktion
Varighed: En time og 15 min. uden pause