Udsolgt: Natholdet med Anders Breinholt

Natholdet med Anders Breinholt
Hvornår:
20.10.2015 kl. 19:00
Sted:
Viborg Teater

NATHOLDET PÅ DANMARKSTURNÉ
Udsolgt - solgte billetterne udleveres i døren mod forevisning af onlinekvittering.

Natholdet med Anders Breinholt tager på miniturné rundt i landet og besøger fire udvalgte byer.

Late night-programmet tager på landevejen og underholder med de sjoveste klip, skøre quizzer og generel god stemning.

”Jeg glæder mig absurd meget til, at vi kommer ud til nogle af de områder og personer, som vi har vist klip med igennem årene,” fortæller Anders Breinholt.

Fra mandag den 19. oktober og frem til torsdag den 22. oktober kommer Natholdet forbi byerne Hjørring, Viborg, Esbjerg og Ringsted.

”Det er virkelig højdepunktet i sæsonen for mig selv og redaktionen, når vi får muligheden for at komme lidt væk fra hovedstaden og møde seerne og dem, der tipper til dagligt,” siger Anders Breinholt.

Kig forbi én af de fire byer eller se med i dit tv fra mandag den 19. oktober, når Natholdet tager på danmarksturné.

"Det er en TV-optagelse så vi gør opmærksom på, at der kan være pladser med begrænset udsyn"
Billetterne udleveres ved indgangen fra kl. 18.00.