Varmestuen

Varmestuen
Hvornår:
01.04.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Komedie
Gul serie

‘Varmestuen’ modtog en regn af anmelderstjerner ved urpremieren og blev dobbelt Reumert-vinder i 2014, bl.a. for bedste nyskrevne danske forestilling. Varmestuen er en varm og kærlig historie om behovet for fællesskab og tilhørsforhold, der gik lige i hjertet på både anmeldere og publikum.

Forestillingen afspejler behovet for at have et sted at gå hen, hvor alle kender ens navn og ligeså behovet for et fast holdepunkt i en foranderlig verden. Den sidste kutter har for længst forladt havnen, der er intet fiskeri mere, og havnen er overtaget af moderne landkrabber. Men på et værtshus, et sted i en havn i Danmark, fortsætter de gamle sømænd med at komme. Sammen med andre, skæve eksistenser og stamgæster, møder de hver morgen, og værtshuset er deres ramme for livets udfordringer.

»Varmestuen er en solidarisk, rørende og morsom historie fra udkants-Danmark«, skrev Berlingske og gav stykket fem hjerter.
Få en lille forsag på stykket HER!

Fortælling af Anna Bro
Medvirkende:
Margrethe Koytu, Hans Henrik Clemensen,
Kristian Holm Joensen, Christine Exner, Andreas Berg Nielsen,
Lars Topp Thomsen og Lykke Sand Michelsen.
Producent: Folketeatret og Tillsammans.
Iscenesættelse: Maqi Simon Trolin.
Scenografi: Ida Marie Ellekilde.
Varighed: Ca. to timer inkl. pause.