Rent mel i posen?

Rent mel i posen
Hvornår:
25.02.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Farce
Gul serie

Robert er et helt almindeligt folketingsmedlem med hang til frynsegoder og stort set alle udgifter betalt. Han drømmer om en ministerpost i den næste regering, hvilket bare lige kræver et raskt partiskifte fra De Røde til De Blå, der står til at vinde det kommende valg. Hans kone er pjattet med boligindretning, så hjemmet er proppet med inventar købt på skatteydernes regning.

Alt er kort sagt ren idyl – lige indtil de blodtørstige medier pludselig giver sig til at snage i familiens bilag.
Panikken bliver ikke mindre, da den mest magtfulde af spidserne hos De Blå, kaldet Rottweileren, kommer på kontrolbesøg for at tjekke Roberts ærlighed. Følg familiens kaotiske kamp for at gemme alle beviserne af vejen, finde på sære søforklaringer for at undgå at betale noget selv.

Med denne forrygende farce leverer Comedieteatret atter skarp og underholdende morskabsteater.

Komedie af Dan Patterson og Colin Swash, oversat af Carl-Erik Sørensen
Medvirkende:
Thomas Mørk, Jeanne Boel, Karsten Jansfort, Lisbeth Gajhede, Tanya Lund Andersen og Jakob Femerling Andersen.
Producent: Comedieteateret.
Iscenesættelse: Anders Lundorph.
Varighed: To timer og 15 min. inkl. pause.