Hunden er rask

Hunden er rask
Hvornår:
20.01.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Drama (monolog)
Grøn serie

‘Hunden er rask’ handler om en ung kvinde, Sonja, som kommer til Danmark under den kolde krig. Hun kommer fra Leningrad med morsomme, melankolske og til tider absurde historier i bagagen. Historien om livet bag jerntæppet, KGB’s evindelige luren i kulissen, sult, fattigdom og overlevelse fortælles med stor galgenhumor og livsklogskab.

Monologens aktualitet fornægter sig ikke; datidens historier kaster foruroligende lys på nutidens Rusland og situationen i Ukraine, hvor fortidens arv synes tungere end længe.

Monologen fremføres af Pia Rosenbaum og giver publikum mulighed for at få en lille indsigt i kampen for demokratiet i Rusland – en kamp, der ikke blot er historik, men helt aktuel.
»Det er en historie fuld af afsavn. Af sult og rationering, af endeløse køer og meningsløs udspionering. Heldigvis er forestillingen også fuld af humor«, skrev Jyllands-Posten.
Få en lille forsmag på forestillingen HER!

Monolog/fortælling af Sonja Vesterholt
Medvirkende:
Pia Rosenbaum.
Producent: Folketeatret.
Iscenesættelse: Kamilla Wargo Brekling.
Scenografi: Helle Damgård.
Varighed: En time og 25 min. uden pause.