Måske Ku´Vi

Måske ku vi
Hvornår:
02.03.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Kabaret
Gul serie

Folkene bag én af Cafe Livas største succeser – Beatles-kabaretten Love Me Do – Jacob Morild og Morten Wedendahl, har kastet sig over Sebastians sangskat i alle dens afskygninger og tegner herigennem et portræt af Danmark i dag. De giver os halvanden time fuld af musikalsk vellyd, garneret med et charmerende, frækt og forførende humoristisk vid.

Tempoet er sat forfriskende op, hvilket giver melodierne ny energi, og tilsat en god portion satire kan »Her er så stille nu« blive til en anklage mod en lidt for kvindeglad ægtemand! Hvordan nu det? tja … kom og find ud af det og få med garanti en herlig aften på Viborg Teater.

Der vil blive et behageligt genhør med sange som ‘Måske ku’ vi’, ‘Hvis du tror, du er noget’, ‘For du er ikke alene’, ‘Når lyset bryder frem’ m.fl.
Rammerne er lagt til et festfyrværkeri i underholdningens tegn!

Kabaret af Jacob Morild og Morten Wedendahl
Medvirkende:
Mette Marckmann, Eva Skipper,
Jacob Morild og Morten Wedendahl.
Producent: Cafe Liva.
Varighed: En time og 50 min. inkl. pause.