Maskarade

Maskarade
Hvornår:
23.11.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Kammeropera
Gul serie

De unge er til fest og maskerade. Leander og Leonora forel­sker sig i hinanden på maskeballet, men forældrene lægger forhindringer i vejen for de unge. Tjenestefolkene Henrik og Pernille må sætte en plan i værk for at redde de unges lykke. Dette er historien i Carl Nielsens elskede opera‘ Maskarade’.

Det Kongelige Teater har nyopsat og bearbejdet operæn i en kammerversion med otte sangere og tre musikere, og tidsbilledet er rykket fra 1700-tallet til Carl Nielsens egen tid omkring år 1900. Fokus er lagt på kærligheden og den evig­gyldige konflikt mellem den unge og den ældre generation. Maskaraden vender op og ned på de gode, gamle dyder. Her er ikke længere »fred på gaden«, til gengæld vil smilet med garanti blive lokket frem på alles læber.

Opera af Carl Nielsen – synges på dansk

Medvirkende:
Per Bach Nissen, Ulla Kudsk Jensen, Simon Duus, Signe Sneh Schreiber, Francine Vis Christian Damsgaard, Mathias Hedegaard og Bengt-Ola Morgny.
Tre musikere: pianist, violinist og cellist fra Det Kongelige Kapel.

Producent:
Det Kongelige Teater.
Iscenesættelse: Natascha Metherell.
Scenografi og kostumer: Karin Gille.
Musikalsk bearbejdning og musikalsk ledelse: Leif Greibe

Varighed: To timer inkl. pause.             
Priskategori: 1