2 x Beckett

2 x Beckett
Hvornår:
14.09.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Drama - 2 enaktere af Samuel Beckett
Gul serie

I to enaktere af Samuel Beckett prøver store skuespillernavne fra Det Kongelige Teater kræfter med det absurde teater. Her forenes det tragiske og det komiske, det hverdagsagtige og det eksistentielle i et og samme udtryk. Det er både morsomt, barskt og rørende.

I ‘Den som falder’ spiller Kirsten Olesen og Anders Hove det aldrende ægtepar, som beklager sig over alting og er endeløst forbitrede på hinanden, men som til sidst forenes i et latteranfald over tilværelsens absurditet.

I ‘Hva’ Joe?’ spiller Anders Hove rollen som Joe – en mand mærket af livet. En mand i et rum siddende på en seng. En kvindestemme (Karen Lise Mynster) taler til ham og afslører hans lig i lasten. Kvinden fortæller, hvordan hun nåede at forlade ham i tide, men hun afslører samtidig en ung kvindes ulykkelige skæbne efter at have mødt Joe – et møde, der førte til selvmord.

To enaktere af Samuel Beckett: ‘Den som falder’ og ‘Hva’ Joe?’

Medvirkende: Kirsten Olesen, Anders Hove, Morten Eisner, Mette K. Madsen, Thomas Mørk, Søren Sætter-Lassen, Morten Suurballe og et barn.

Producent: Det Kongelige Teater.
Iscenesættelse: Morten Suurballe.
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen.
Varighed: Ca. to timer inkl. pause.       
Priskategori: 1