Carl og Marie - sange fra et ægteskab

Carl og Marie
Hvornår:
07.04.2017 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Musikforestilling
Grøn serie

Der er kommet en sprudlende, sjov og forførende musikalsk forestilling ud af Carl Nielsens og Anne Marie Brodersens breve, dagbøger og taler, der byder på kærlighedserklæringer, såvel som rasende beskyldninger og bitre anklager.

Lotte Andersen har tilstræbt at fortælle ægteparrets historie, med respekt for det intime rum, som brevvekslingen indeholder. Carls musik og sange er midlet. Joakim Knop og Signe Asmussen er Carl og Marie, som akkompagneres på fornemste vis af Storstrøms Kammerensemble.

Carl og Marie ydes retfærdighed med historisk akkuratesse i tid og forløb, dog med små undtagelser undervejs. Historien er tindrende klar, nærmest arketypisk og rummer det hele: Passion, svig, begær, løgn, savn og skandaler.  Se et lille klip fra forestillingen her!

Musikforestilling med musik af Carl Nielsen arrangeret af Jesper Nordin
Medvirkende:
Joakim Knop, Signe Asmussen og Storstrøms Kammerensemble.

Producent: Storstrøms Kammerensemble.
Iscenesættelse: Lotte Andersen

Varighed: 65 minutter uden pause.  
Priskategori: 2