Himmerland

Himmerland
Hvornår:
02.02.2017 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Folk/World musik fra Danmark til Ghana komponeret ud fra musikernes traditioner og kultur

Himmerland er et dansk band som spiller musik komponeret med udgangspunkt i musikernes traditioner og kultur. Vi mødtes under indspilningerne af albummet "Himmerlandsmelodier", et projekt skabt af bandets grundlægger, saxofonist Eskil Romme. Efter en turné på Færøerne, besluttede vi os for at udvide konceptet, og vi er stolte af at kunne præsentere Himmerland, et band som består af yderst erfarne musikere fra meget forskellige genrer, som spiller ny-komponeret musik fra Danmark og omegn.

ESKIL ROMME (Sopransaxofon) er fra Fyn, men har boet i Himmerland i Nord-Jylland, det meste af sit liv. I løbet af de 30 år Eskil har spillet, har han blandet traditionel dansk musik med jazz og andre relaterede genrer. På sine mange rejser i Skandinavien og Storbritannien har han udviklet sin helt egen "Nordsø blanding" af lyd og stilarter. I 2009 udgav han albummet "Himmerlandsmelodier", som samtidig blev starten på bandet Himmerland. Eskil er bl.a. kendt for sine mange rejser med bands som FÆRD og KRYSS.

AYI SOLOMON (Perkussion) er fra Ghana. Solomon nyder stor respekt overalt hvor han har spillet de seneste 20 år, både i Danmark og internationalt. Han har optrådt og turneret med en lang række topprofessionelle bands og projekter, inden for genrer som verdensmusik, rock, pop og jazz. Blandt de bedst kendte er Pierre Dørge & The New Jungle Orchestra, Moussa Diallo Trio og Palle Mikkelborg.

DITTE FROMSEIER (Violin, vocals) kommer fra den lille danske ø Bornholm . Ditte er en bemærkelsesværdig musiker på den danske folkemusikscene , hun er involveret i en lang række bands, og har turneret i Danmark og rundt i verden. Ditte er også koordinator på folkemusiklinjen på Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole i Odense. Ditte er kendt fra sit arbejde i bands som Habbadám, Fiol Ministeriet m.fl.

SIGURD HOCKINGS (Guitar) har på fædrene side engelske rødder. Sigurd er kendt fra bands som Habbadám, Basco og Fromseier /Hockings. Han er en af de mest virtuøse og alsidige Folk guitarister I Danmark og har hentet inspiration både I den Nordiske og Keltiske folkemusik. Sigurd udviklede især sin personlige stil under studiet på Folkemusiklinjen på konservatoriet i Odense, hvor han havde den verdensberømte engelskeguitarist Chris Newmann som lærer og rådgiver.

Læs mere på Himmerland / www.himmerland.it