Vrede

Vrede
Hvornår:
18.02.2017 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Drama
Gul serie

På overfladen er Alice en kvinde, som har alt, man kan ønske sig. Hun er velanset hjerneforsker, hendes mand er anerkendt romanforfatter og elsker hende – og deres store søn Joe klarer sig godt i skolen. Alt er perfekt i den lille, kreative familie; de lever det gode liv, præget af de rigtige holdninger. De er prototypen på politisk korrekthed.

Fundamentet under den lille familie rystes, da deres søn bliver taget i at have malet racistiske slagord på en moské. Men hvad drev ham og hans kammerater til denne intolerante holdning? – Joe er vokset op i et oplyst hjem med bøger i reolerne, og så finder han på at ytre sig gennem aggression og had.

Handlingen tager flere uventede drejninger, og uforudsigeligheden fastholder publikum i spænding! Det er teater, der sætter fokus på, hvordan forskellige politiske og ideologiske bevægelser gennem tiderne har skabt deres egne regler for, hvad der er rigtigt og forkert.

Drama af Joanna Murray-Smith

Medvirkende: Sarah Boberg, Troels Lyby, Camilla Bendix, Benjamin Boe Rasmussen, Jacob Weble, Elliot Hove og Tanya Lund Andersen.

Producent: Folketeatret.
Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul.
Scenografi: Manfred Blaimauer.

Varighed: Ca. to timer og 15 min. inkl. pause.          
Priskategori: 1