Opera i det fri

Opera i det fri
Hvornår:
11.08.2018 kl. 18:00
Sted:
Paradepladsen i Viborg

Paradepladsen i Viborg danner rammen om
"Opera i det fri 2018" - Gratis adgang!

Det Kongelige Teater er hele Danmarks teater, og med Opera i det fri kan du for 13. år i træk møde solister fra Den Kongelige Operas ensemble ude i sommerlandet.

Så pak picnickurven og vær med, når de veloplagte operasolister under åben himmel fremfører et udpluk fra operaens magiske verden.

Opera i det fri er gratis efter først til mølle-princippet, så kom i god tid, hvis du vil sikre dig en god plads. Vil du sidde ned så medbring gerne tæppe eller havestol.

Koncerten sættes op i samarbejde med Musik & Teater og Viborg Kommune, og vi glæder os over, at vi nu endelig er kommet i betragtning til denne event, der altid har trukket rigtig mange besøgende til de steder, hvor Opera i det fri har været opført.

På pladsen vil det være muligt at købe kaffe, øl og vand m.m.

I Viborg Bladet, der udkommer onsdag den 31. juli, vil I kunne læse meget mere om programmet og hvem der er solister. Medvirkende er 4 sangere fra Den kongelige Operas ensemble, 1 pianist og 1 konferencier, som binder hele koncerten sammen. Koncerten varer et par timer, og hele arrangementet afsluttes med en fællessang.

Vi håber selvfølgelig på rigtig godt vejr – og så er der dømt HYGGE!

Yderligere oplysninger kan fås i ugen op til koncerten ved henvendelse til Musik & Teater, Anja Ruhe på tlf. 87873601.