Flagermusen

Flagermusen
Hvornår:
14.11.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Operette

‘Flagermusen’ handler om forvekslinger og frivoliteter og al tænkelig forvirring og har en af de handlinger, der tager lige så lang tid at genfortælle, som det tager at se operetten. Derfor nævnes her bare personerne Eisenstein, Rosalinde, Prins Orlofsky, Falke, Adele og Alfred for at hjælpe på hukommelsen.

Alle bedrager alle, nogle dog mere end andre, og ganske praktisk finder en del af handlingen sted ved Prins Orlofskys kostumebal, og så slutter den for resten i et fængsel. Det hele holdes sammen af Johan Strauss den yngres pragtfulde musik, der vil være kendt af de fleste.

Operettekompagniet har specialiseret sig i kammeropsætning af de store operetter og med Carol Conrads klavertrio til at akkompagnere alle de populære arier.

Operette af Johan Strauss den yngre 
Medvirkende: Signe Asmussen/Carina Tybjerg Madsen,
Bo Kristian Jensen/Teit Kanstrup, Vibeke Kristensen/
Lisbeth Kjærulff, Jens Søndergaard/Frederik Rolin,
Tuva Semmingsen/Andrea Pellegrini, Thomas Peter Koppel,
Jonathan Koppel, Anders Christensen, Denise Wencke Gjernøe.
Producent: Operettekompagniet.
Iscenesættelse: Thomas Peter Koppel og Henriette Brøndsholm.

Varighed: To timer og 40 min. inkl. pause. 
Priskategori: 1