Slagtøjskoncert med Prinsens Musikkorps

Prinsens Musikkorps
Hvornår:
27.10.2018 kl. 15:00
Sted:
Viborg Musiksal

I koncerten deltager Johan Bridger - marimba- og percussionvirtuos

Prinsens Musikkorps præsenterer: Salling Bank Master Series - Slagtøjskoncert

 

Oplev slagtøjets alsidighed ved sæsonens anden koncert i Salling Bank Master Series, når den svenske slagtøjsvirtuos Johan Bridger gæster musikkorpset.

 

Slagtøjsmusik rummer et utal af udtryksformer og klangfarver, som er fængende og interessante for både det trænede og utrænede øre. Det vil publikum opleve, når Prinsens Musikkorps akkompagnerer Johan Bridger.

 

Johan Bridger er marimba- og percussionvirtuos og er kendt for at mestre alt fra J.S. Bach til ny og eksperimenterende musik. Bridger har tidligere vundet den prestigefyldet “Swedish Soloist Prize”, og han har spillet koncerter i hele Europa samt Rusland, Japan og USA. Han underviser desuden på musikkonservatorierne i København, Odense og Malmö.

Johan Bridger

De 2 øvrige koncerter spilles lørdag den 22. september og lørdag den 24. november - begge dage kl. 15.00

 

Særpris til Prinsens Musikkorps´s støtteforening og Salling Banks aktionærer opnås via kontakt til de respektive!
Rabat ved køb til alle 3 koncerter på én gang - læs mere herom under koncerten den 22/9.

 

*

Salling Bank Master Series - Efteråret 2018

 

Prinsens Musikkorps byder nu velkommen til Salling Bank Master Series 2018!

 

Musikkorpsets koncertrække Salling Bank Master Series er eksklusive koncerter på tværs af musikgenrer.

Koncerterne udmærker sig ved altid at have solister af høj klasse på plakaten. I 2018 kan du blandt andet opleve musicalstjerner og violinvirtuoser i selskab med orkestret.

Koncerterne spilles altid i tre byer: Silkeborg, Viborg og Skive. Det er byer, som betyder noget for musikkorpset, og som orkestret også besøger i mange andre sammenhænge. Derfor kan du som silkeborgenser, viborgenser eller skibbonit med rette betragte Prinsens Musikkorps som din bys orkester - og din lokale mulighed for ekstraordinære musikalske oplevelser.

 

Salling Bank Master Series er et samarbejde mellem Prinsens Musikkorps, Salling Bank samt Silkeborg, Viborg og Skive kommuner.