Musicalgalla & Prinsens Musikkorps

Prinsens Musikkorps
Hvornår:
22.09.2018 kl. 15:00
Sted:
Viborg Musiksal

Køb billet til alle 3 koncerter via link:
http://viborgteater.ctw.calwin.dk/Event/790821

Prinsens Musikkorps præsenterer: Salling Bank Master Series - Musicalgalla

I koncerten deltager musicalstjernerne Christoffer Brodersen og Rikke Hvidbjerg

Glæd dig til masser af musical-klassikere, når Prinsens Musikkorps præsenterer første koncert i Salling Bank Master Series med titlen ‘Musicalgalla’. Ved koncerten flankeres musikkorpset af to musicalstjerner, der med garanti vil synge sig direkte i hjertet på publikum.
Til at styre slagets gang har orkestret allieret sig med dirigent Susanne Vibæk.
 

Christoffer Brodersen er uddannet på Det Danske Musicalakademi i Fredericia og har spillet hovedroller i adskillige musicals, bl.a. Queen-musicalen We Will Rock You, som spillede for fuld udblæsning i Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning samt musicalen American Idiot. Han er desuden tidligere medlem af vokalgruppen Basix.

Christoffer Brodersen  Rikke Hvidbjerg

 

Rikke Hvidbjerg blev uddannet på Det Danske Musicalakademi i 2003. Hun har medvirket i musicals som Grease, Elsk Mig I Nat og Jesus Christ Superstar samt rockmusicalen American Idiot. Hun har turneret med Rasmus Seebach og har sunget kor for blandt andet Sanne Salomonsen og Søs Fenger.

 

 

De 2 øvrige koncerter spilles lørdag den 27. oktober og lørdag den 24. november - begge dage kl. 15.00
Du kan købe billet til alle 3 koncerter via dette link: http://viborgteater.ctw.calwin.dk/Event/790821

 

Særpris til Prinsens Musikkorps´s støtteforening og Salling Banks aktionærer opnås via kontakt til de respektive!

 

*

Salling Bank Master Series - Efteråret 2018

 

Prinsens Musikkorps byder nu velkommen til Salling Bank Master Series 2018!

 

Musikkorpsets koncertrække Salling Bank Master Series er eksklusive koncerter på tværs af musikgenrer.

Koncerterne udmærker sig ved altid at have solister af høj klasse på plakaten. I 2018 kan du blandt andet opleve musicalstjerner og violinvirtuoser i selskab med orkestret.

Koncerterne spilles altid i tre byer: Silkeborg, Viborg og Skive. Det er byer, som betyder noget for musikkorpset, og som orkestret også besøger i mange andre sammenhænge. Derfor kan du som silkeborgenser, viborgenser eller skibbonit med rette betragte Prinsens Musikkorps som din bys orkester - og din lokale mulighed for ekstraordinære musikalske oplevelser.

 

Salling Bank Master Series er et samarbejde mellem Prinsens Musikkorps, Salling Bank samt Silkeborg, Viborg og Skive kommuner.