Blanco y Negro

Blanco Y Negro
Hvornår:
07.02.2019 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Et møde mellem den cubanske musik og skandinavisk jazz

Blanco y Negro er lig med international lyd bla. inspireret af de steder musikerne kommer fra: Christianshavn, Karlstad og Havana. Musikerne er alle instrumentale virtuoser på hver deres instrument, og glæden, energien, det poetisk farverige og ikke mindst det hårdt swingende er i centrum.

Orkesteret består af:
Karl-Martin Almqvist (S) Saxophones
Abel Marcel (Cu) klaver
Yasser Morejón (Cu) Bass
Eliel Lazo (Cu) Percussion
Jonas Johansen (DK) Trommer

Bandet Blanco y Negro udkom i 2006 med et anmelderrost album, der var et møde mellem den cubanske musik og den skandinaviske jazz og også som liveband vakte de stor opmærksomhed.
Orkestret lå stille i nogle år, men i 2014, dukkede den forrygende pianist Abel Marcel op, og det var lige hvad der manglede. Udover at kende den cubanske tradition, er han en levende improvisator i den moderne jazz og er således pt. medlem af saxofonisten David Murrays gruppe. Sax-pladsen blev besat med Karl-Martin Almqvist fra Karlstad, som blandt andet er medlem af DR Big Band.

Det nye Blanco y Negro var født og det med den ”gamle” rytmesektion: Jonas Johansen er en førende trommeslager i Danmark, der har medvirket på mere end 170 abums og blandt andet har spillet med internationale stjerner som Mike Stern, Steve Swallow og Eliane Elias. Eliel Lazo er et verdensnavn på congas (Herbie Hancock, DR Big Band, Savage Rose, Wayne Shorter) og holdet fuldendes med landsmanden Yasser Morejon, der har placeret sig solidt som en af landets efterspurgte bassisteri de mest forskelligartede sammenhænge. Det er et stærkt ensemble med en international lyd inspireret af de steder musikerne kommer fra: Christianshavn, Karlstad og Havana, men også fra alle de mange andre steder hvor de har rejst og suget musik til sig.

Musikerne i Blanco y Negro er alle instrumentale virtuoser på hver deres instrument, men det er ikke virtuositeten der er det centrale, men derimod den historie, som de bruger deres virtuositet til at fortælle – en medrivende fortælling, hvor glæden, energien, det poetisk farverige og ikke mindst det hårdt swingende er i centrum.

Få et par smagsprøver HER! - og HER!