Mød mig på Cassiopeia

Cassiopeia
Hvornår:
02.05.2019 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Operette-komedie

I operette-komedien ‘Mød mig på Cassiopeia’ vikles Olympens guder og teatrets folk ind i hinanden og svøbes i både romantik og stjernestøv.

På Alhambra-teatret har komponisten Berger svært ved at finde inspiration til at færdiggøre sin seneste musical. Med både teatrets direktør og sin ekskone – teatrets primadonna – på nakken, er han ved at give op, da han får kærkommen hjælp fra musikkens muse.

Musikkens muse gjorde det også godt, da Kai Normann Andersen komponerede sangene til Mød mig på Cassiopeia: Mange kan nynne med, når den enlige lille muse, har det sværere, end man tror; når den erotiske tante og selveste Zeus opfordrer til at gå ud og gå en tur; når der flyves med ud i det himmelblå; og når det forelskede par tager den allersidste dans, før de går hjem.

Operette-komedie af Flemming Lynge og Børge Müller. Musik: Kai Normann Andersen

Medvirkende: Amalie Dollerup, Trine Gadeberg, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz, Asger Reher, Troels Malling, Kristian Holm Joensen, Nina Maria Schødt Lybæk-Hansen, Kristoffer Sass, Rasmus Faartoft, Tanja Dræberg og Karin Nordly Holst og violinist Rikke Lillevang.
Kapelmester: Jens Krøyer.
Producent: Folketeatret.
Iscenesættelse: Kasper Wilton.

Varighed: Ca. to timer inkl. pause. 
Priskategori: 1