Dæmoner

Dæmoner
Hvornår:
07.03.2019 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Drama

Denne moderne klassiker af Lars Norén er et stykke, der taler til vor nutid fra en anden tid, og lader os se os selv i afstandens ubærlige lys. Et stykke der – trods 30 år gammelt – rummer en samfundskritisk vinkel på parforholdets krise, der er dybt aktuelt.

Det klassiske parforhold har svære betingelser, fordi det simpelthen ikke er attraktivt for markedet. Dæmonerne i stykket er ikke nye.

Kampen for at komme overens med livets flygtighed, som Frank i tabet af sin mor gennemlever så voldsomt, er en velkendt dæmon. Balancen mellem dominans og underkastelse i seksualiteten er dæmoner, som mennesket har kæmpet med og mod i årtusinder. Oplev mange af livets facetter i denne forestilling og se, hvordan vi bliver dæmoner for os selv og hinanden.

Drama af Lars Norén 
Medvirkende: Frank Thiel, Maja Juhlin, Marie Nørgaard og Magnus Christensen.
Producent: Mungo Park Kolding.
Iscenesættelse: Simon Boberg.

Varighed: Ca. to timer inkl. pause. 
Priskategori: 1