Emil fra Lønneberg

Emil fra Lønneberg
Hvornår:
02.03.2019 kl. 15:00
Sted:
Viborg Teater

Teater for hele familien

»EEEEMIL«, råber Anton Svendsen, så det runger i hele Katholt – nu er Emil fra Lønneberg igen kommet galt af sted. »Jeg gjorde det bare af godhed«, siger Emil, men det har far lidt svært ved at forstå, som han står der med musefælden på storetåen.

Emil er fuld af gode ideer – men det ender tit galt, og så må han en tur i værkstedet for at sidde og tænke lidt over sine gale streger, mens han snitter træmænd. Næsten 100 træmænd er det efterhånden blevet til. Malkepigen Line er overbevist om, at Emil ender i helvede. Men Emils bedste ven, gårdskarlen Alfred og lillesøster Ida, synes begge, at Emil er god nok, præcis som han er. Og selvom mor Alma vrider sine hænder i fortvivlelse over Emils uheldige hittepåsomhed, så aner hun en kommende sognerådsformand i sin kærlige og kloge søn.

Forfatter: Astrid Lindgren
Medvirkende: Michael Slebsager, Peder Holm Johansen, Jesper Riefensthal, Morten Bo Koch,
Lisbeth Gajhede, Christine Gaski, Sofie Alhøj, Tine Goffhelf, Siff Vintersol, musiker Ida Nørby m.fl. I alt 12 medvirkende.
Producent: Folketeatret.
Iscenesættelse: Leiv Arne Kjøllmoen.

Varighed: Ca. to timer inkl. pause. 
Priskategori: 1