Tangokoncert med Prinsens Musikkorps

Prinsens Musikkorps
Hvornår:
09.03.2019 kl. 15:00
Sted:
Viborg Musiksal

Tangokoncert med solisterne
mezzosopran Andrea Pellegrini og
accordionist Bjarke Mogensen

Tango koncert med Prinsens Musikkorps, Andrea Pellegrini og Bjarke Mogensen

 

Store følelser og dramatisk musik bliver omdrejningspunktet, når Prinsens Musikkorps i selskab med accordionist Bjarke Mogensen og mezzosopran Andrea Pellegrini spiller tangokoncert.

 

Med brusende blod og stort engagement, vil Prinsens Musikkorps sammen med de to solister byde indenfor i tangoens verden og vise de mange facetter, der ligger gemt i tangoens musikunivers.

 

Accordionist Bjarke Mogensen er internationalt anerkendt for sit virtuose accordionspil, der strækker sig lige fra folkemusik til nyskrevet musik og improvisation. Han debuterede som blot 13-årig som solist med Münchens Symfoniorkester. Siden har Bjarke Mogensen spillet solokoncert i Carnegie Hall i New York og spillet sammen med de bedste orkestre over hele verden. Herhjemme er Bjarke Mogensen måske mest kendt for at vinde DR2’s klassiske talentkonkurrence for unge solister, ‘Spil for livet’ samt P2’s Kammermusikkonkurrence - og fra Vild med Dans, hvor han er solist ved tango-aftenerne.

 

Andrea Pellegrini er en af Danmarks mest anerkendte mezzosopraner og er kendt for at prøve kræfter med mange forskellige genrer. Hun har med roller i forestillinger som ‘Barberen i Sevilla’ og ‘Figaros Bryllup’ sunget sig ind på de danske operascener med stor overbevisning. Som rytmisk sanger har hun gjort sig bemærket bl.a. i The Piazzolla Project, og i efteråret havde hun en af hovedrollerne i musicalen ‘Jordens Søjler’ på Det Ny Teater i København.

 

Koncerten dirigeres af Prinsens Musikkorps’ chefdirigent, Ole Edvard Antonsen.

———

Medlemmer af støtteforeningen kan henvende sig til Prinsens Musikkorps  

for et billetlink til rabatpris!