Eugen Onegin - Opera i Skive

Eugen Onegin
Hvornår:
30.11.2019 kl. 19:30
Sted:
Kulturcenter Limfjord i Skive

Opera i Kulturcenter Limfjord i Skive
Bemærk: muligt at købe til 2 forskellige priskategorier

Viborg i operasamarbejde Opera Midt-Vest - se mere nedenfor!

 

Tjajkovskijs mest populære opera, ‘Eugen Onegin’, kan betragtes som kærlighedsoperaen  over alle kærlighedsoperaer. Aldrig før eller siden har den menneskelige kærligheds karakter med al sin herlighed og tungsindighed været mere romantisk fremstillet end i denne operaversion af Pusjkins berømte roman på vers. Kærlighed, lidenskab, jalousi, længsler, krænkelser og død i zartidens Rusland baner vejen for, at den smukke pige fra landet, Tatjana, falder for en arrogant mand fra Skt. Petersborg, som først mange år senere finder ud af, at han er lige så forelsket i hende, som hun var i ham. Men da er det for sent ...

 

Opera af Tjajkovskij 

Medvirkende: Eugen Onegin: Jens Søndergaard/Leif Jone Ølberg; Lenskij: Dmitri Bashkirov/Philippe Do; Tatjana: Tanja Christine Kuhn/Elin Pritchard; Olga: Johanne Højlund; Fyrst Gremin: Valerian Ruminski; Larina: Birgit Demstrup/Birgitte Mosegaard Pedersen; Zaretskij: Andreas Winther; Triquet: Jens Jagd; Filipjevna: Bolette Bruno Hansen; En kaptajn: Jens Bové/Thomas Christian Sigh.

Aalborg Symfoniorkester, dirigeret af Tecwyn Evans.

Producent: Den Jyske Opera.

Iscenesættelse: Hinrich Horstkotte.

Varighed: To timer og 45 min. inkl. pause.                     

Uden for abonnement  

 

Ekstra om operaen og samarbejdet: 

Spar Vest Fonden sikrer muligheden for én af de helt store operaoplevelser for fem aktive teaterforeninger: Thisted, Skive, Holstebro, Lemvig og Viborg.

Tjajkovskijs populære og berømte opera ‘Eugen Onegin’, om kærlighed og jalousi i Sankt Petersborg opføres den 30. nov. 2019 kl. 19.30 i Kulturcenter Limfjord i Skive.

Operaen er produceret af Den Jyske Opera, og Aalborg Symfoniorkester med mere end 60 musikere leverer den storslåede musik.

Vi kører i bus til kulturcenteret, får lidt godt at spise, overværer operaen – og efter forestillingen kører bussen retur til Viborg.

Pris pr. billet inkl. bustransport og buffet, men ekskl. drikkevarer: kr. 500,00 eller kr. 550,00.

 

Viborg Teaterforening råder over 40 billetter, der indbefatter hele programmet med bustransport, spisning og forestilling. Bestil ved afkrydsning på bestillingskupon eller via kontoret.

 

Det er også muligt individuelt at købe billet til forestillingen alene på

BilletNet: https://www.ticketmaster.dk

Vi ser frem til en spændende operaaften i vores naboby, Skive.

 

Læs mere om forestillingen – og eventuelle ændringer i rollebesætningen –
på Den Jyske Operas hjemmeside: https://jyske-opera.dk/kalender/eugen-onegin#readmore