Concerto Copenhagen

Concerto Copenhagen
Hvornår:
06.02.2020 kl. 19:30
Sted:
Viborg Musiksal

Mozart - geni og joker
Musikalsk ledelse: Antoine Torunczyk
Koncerten er et samarbejde med Viborg Musikforening
og Klassisk i Viborg - unummererede pladser!

Mozart har længe været betragtet som ét af de største musikalske genier verden har set, men gennem Milos Formans filmmesterværk “Amadeus” blev publikum bekendt med en helt anden side af Mozart. Her møder vi nemlig en ung og uerfaren mand i sine bedste pubertetsår med hang til selvoptagethed og uanstændig opførsel.

Programmet præsenterer den enestående polarisering mellem geniet og jokeren. Det vidunderlige Divertimento nr. 11 blander himmelsk musik med ungdommelig lethed, mens “Ein Musikalischer Spaß” i særdeleshed viser Mozarts humoristiske talent. Her gør komponisten nar af sine mindre velstillede kolleger på en stemmelig grov og humoristisk facon.

Program

Mozart “Ein musikalischer Spaß”, K.522

Mozart Obokvartet i F-dur, K.370

———

Mozart Andante fra Cassation i G-dur, KV.63

Mozart Divertimento nr 11 i D-dur, K.251


Musikere:
Strygere: 1-1-1-1-1, 1 obo, 2 horn = 8 musikere

Antoine Torunczyk – musikalsk ledelse og obo

Unummererede pladser!

*

Lidt mere om Concerto Copenhagen (CoCo):

Skandinaviens førende ensemble indenfor tidlig musik og et af de mest spændende og innovative barokorkestre i verden. Originale fortolkninger og en stærk evne til at kommunikere med publikum er blandt Concerto Copenhagens kendetegn – den gamle musik gøres vital, relevant og nutidig. 
I 1999 blev den internationalt anerkendte cembalist og kammermusiker, Lars Ulrik Mortensen, tilknyttet som ensemblets kunstneriske leder. Gennem årene har ensemblet samarbejdet med mange af tidens store internationalt kendte kunstnere inden for den tidlige musik som f.eks. Emma Kirkby, Andreas Scholl, Jordi Savall og Alfredo Bernardini, som er ensemblets 1. gæstedirigent.