Bilisten

Bilisten
Hvornår:
31.03.2020 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Grøn Serie - Drama/monolog

Vi lever i en tid, hvor vi er på vej hele tiden. Vi bevæger os som aldrig før. Vi skal udvikle os uafbrudt. Personlig udvikling, faglig udvikling og samfundets udvikling. Vi er i flow, vi vækster, vokser og flytter os. Tiden er ikke for de stillestående. Denne forestilling er helt sikkert heller ikke »stillestående«.

 

‘Bilisten’ tager vejen forbi pendlerliv, trængsel, frihed, trafikregler, opråb til de andre bilister ... og alt det, der gør os til de mennesker, vi bliver til i bilen.

Frank Thiel står, eller rettere løber, solo på scenen. Han er manden, som sætter sig bag rattet, kører og kommer frem – til meningen med det hele.

En stor oplevelse, fuld af temperament, eftertænksomhed og humor.

 

Humoristisk drama af Kristian Hallberg, Viktor Tjerneld og Lasse Bo Handberg

 

Medvirkende: Frank Thiel.

Producent: Mungo Park Kolding.

Iscenesættelse: Viktor Tjerneld og Katrine Gjerding.

Varighed: En time og 20 min. uden pause.