Robin Hood

RobinHood379x180
Hvornår:
28.02.2021 kl. 15:00
Sted:
Viborg Teater

Gul serie - eventyr for hele familien

Årets familieforestilling  fra Folketeatret er en livlig og humoristisk version af den kendte fortælling om Robin Hood og hans bande, som huserer i Sherwood-skoven og stjæler fra de rige for at give til de fattige. Der er både eventyr, romantik, slåskampe og en ærlig harme over social ulighed på spil i "Robin Hood", og mange af de elskede figurer og scener, som vi husker, er også med: Den ikke helt så fromme Broder Tuck, den stærke Lille John, som er mester i stokkekamp, Sheriffen af Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Prins John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard og ikke mindst lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydningskonkurrence.

Vi kender historien, men denne Robin Hood overrasker med en befriende, humoristisk og musikalsk teaterleg - en rigtig familieforestilling med humor og drama.

 

Musikdramatisk forestilling af Ken Ludwig

Medvirkende: Christoffer Læssø, Marie Bach Hansen, Jesper Riefensthal, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Andrea Alma Øst Birkkjær og tre musikere.

Producent: Folketeatret.

Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen.

Kapelmester: Emilie Roos.