Dette arrangement er udløbet

Aflyst - Noget om antihelte

Torsdag 18. mar. 2021
Viborg Musiksal,
Gravene 25, 8800 Viborg
Find vej
Online billetbestilling

Hvordan er den perfekte mand anno 2020? Hvad er maskulinitet? Og autoritet? Hvordan er man en lyttende og sjov kammerat - og samtidig forføreren, erobreren og elskeren?

I en unik kombination af fortælling, skuespil og musik kommer vi helt ind under huden på tre mænd og deres overvejelser om roller, identitet og forbilleder. Vi møder de tre midt i livet med arbejde, parforhold, børn, skilsmisse, delebørn og dating. Mændene mødes tilfældigt ved en fest, og her midt i tømmermændene (også de moralske) spirer en følelse af fællesskab og oprør.

De tre antihelte vil være verdens nye mandlige helte. De vil se dæmonerne i øjnene, de vil kunne klare teenagedatteren, eks-konen, den nye kone og fodbolddrengene på samme tid. En ærlig og morsom forestilling med stof til eftertanke.

Medvirkende: Jens Andersen, Thomas Guldberg Madsen og Sune Skuldbøl Vraa.

Producent: Limfjordsteatret.

Iscenesættelse: Moqi Trolin.

Varighed: En time og 25 min. uden pause.