Bygning af helt nyt Teater
Efter at byens fjerde skuespilplads siden 1800-tallet måtte vige for hotelbyggeri i 1906, nedsattes samme år et teaterudvalg, der fik til opgave at rejse et nyt teater.
Da teaterbygningens placering i Gravene var besluttet, bevilgede Byrådet 1000 kroner til fremskaffelse af tegninger og overslag.
Arkitekt Søren Vig-Nielsen blev arkitekt for det nye Viborg Teater. Han var et godt navn i byen. Han havde bl.a. været konduktør for Hack Kampmann ved opførelsen af den nye kreditforeningsbygning i byen og havde her også arbejdet sammen med maleren K. Hansen-Reistrup, der havde hovedæren for dekorationerne på Aarhus Teater, hvor Hack Kampmann også havde været arkitekt.
Opførelsen af teatret blev muliggjort gennem tegning af aktier blandt byens borgere samt optagelse af lån i henholdsvis byens sparekasse og Viborg Kommune.
Til fordel for teatret blev der arrangeret en sommerfest af dimensioner - den største nogensinde afholdt i Viborg - og et veritabelt overskud blev anvendt til teatrets udsmykning.
Det nye teater kunne indvies i 1909 ved en festforestilling d. 12. december, hvor bl.a. Holbergs "Julestuen" blev opført.
"Hovedet" er fra plakaten fra åbningsforestillingen. Formentlig tegnet af K. Hansen-Reistrup.
Første forestilling
12. december 1909 markerede en festforestilling, at Viborg Teater blev blev åbnet. Under overværelse af bl.a. byrådet, arkitekt Vig-Nielsen, maler Hansen-Reistrup, billedhugger Guldborg og blandt publikum Jeppe Aakjær samt en række af Viborg bys indbyggere opførtes Jul i skovridergården, Holbergs Julestuen, samt en til lejligheden udfærdiget kantate, som bl.a. foregreb truslen fra biograferne mod teaterkunsten:
Men ak, vi har saa slemme Konkurrenter:
Der er jo Kosmo-, – Bio-, ikke sandt?
Og Kino- ikke? – og det andet Tant?
Hvad siger De?
(Koret): Vi siger: Fy!
På trods af denne indledende afstandstagen til de levende billeder blev teatret allerede fem år senere indehaver af en biografbevilling. Man skulle dog frem til 1927 før fotograf Aage Munksgaard skabte den permanente biograf “Kino-Palæet” i teatret. I biografens lejemål stod, at biografen om nødvendigt skulle vige for aktiviteter som teaterforestillinger, koncerter og lignende på teatret. Længe var det faktisk biografens regelmæssige indtægter, der sikrede teatrets overlevelsesmuligheder, eftersom teatrets opførelse faldt sammen med en nedgang i turnevirksomheden blandt de mange omrejsende teatertrupper.
Mange viborgensere har således lært det indre af teaterbygningen at kende ved at gå i biografen. I 1986 lukkede Kinopalæet, og herefter blev teatret igen udelukkende anvendt til dets oprindelige formål.
Forestillinger og foreninger
I de første mange år blev de tilrejsende ensemblers operetter og skuespil ofte akkompagneret af byens lokale regimentsorkester. Men som nævnt oplevede turnevirksomheden en tilbagegang, og de 70 årlige forestillinger, som teatrets bestyrelse i de første år havde kunnet regne med, styrtdykkede i starten af 1930’erne til lidt over 20 forestillinger om året. Aktieselskabet Viborg Teaters bestyrelses hovedopgave havde fra begyndelsen været at stille teatrets lokaler til rådighed for et fast beløb.
Kendte og ukendte skuespillere – store som små – har optrådt på de skrå brædder i Viborg. Udover de professionelle forestillinger med ny og klassisk dramatik har også lokale amatører fået lov til at udfolde sig, og Teaterforeningen og teatrets bestyrelse indrettede bl.a. hertil i 1984 et miniteater på første sal. Viborg Teaterkreds udsprang af Teaterforeningen som en publikumsorganisation. Kredsens formål blev at fremme teaterinteressen i området samt at arrangere forestillinger med og uden abonnement. Også teaterbygningens forhold var på dagsordenen. Dette foregik i tæt samarbejde med Viborg amt og kommune.
Teatrets fysiske udformning
Indtil 1942 stod teatret i den skikkelse, hvori det var bygget. Herefter gennemgik det løbende en række fysiske forandringer. Den nordre butik blev inddraget i forhallen og omdannet til billetkontor med chokoladekiosk. Teaterforeningens formand, Georg Monsted, havde været på tur i Mellemeuropa og studere indretning af orkestergrave. Teatrets orkestergrav blev udvidet i 1953, og få år senere fik teatret fjernvarme. I 1984 fik teatret efter flere års arbejde den lille ny scene på første sal.
Ved 75-års jubilæet i 1984 gennemgik Teatret en gennemgribende renovering, idet teatret var stærkt nedslidt efter mange års brug også som biograf. Samtidig blev der i forbindelse med Rotunden indrettet en lille scene beregnet til foredrag, små forestillinger og børneteater. I forbindelse med den omfattende restaurering blev en lang række effekter fra teatret indsamlet af Lokalhistorisk Arkiv og udstillet på Viborg Stiftsmuseum. I samme anledning udgav forfatter og museumsinspektør Peter Seeberg bogen Viborg Teater, om teater og dramatik i Viborg siden 1584.
I dag fremstår teatret som et funktionsdygtigt teater, der med dets 390 pladser giver mulighed for en særlig intimitet mellem de optrædende kunstnere og publikum.
Skuespillerne føler sig godt tilpas på scenen og er meget tilfredse med rummets fine akustik.
Kilde: Peter Seeberg, "Viborg Teater" og Lene Funder, "Dansk Teaterbyggeri 1870-1910, Mikkel Kirkedahl Lysholm Nielsen "Viborg Teater".
