Teatersalen
I teatersalen har maleren K. Hansen-Reistrup udført sit store prosceniebillede - et prægtigt stykke teatermaleri med mytologisk indhold. Teatrets muser Thalia og Melpomene rækker laurbærkranse mod musernes fører Apollon, der tøjler Pegasus, som fremstormende mod Olympen ved sit hovslag mod Helikons klippetop fremtryller Hippokrenes kilde, i hvis væld svaner tildrikker sig poesiens gave (cit. frit efter Adolf Lomholt i dennes festskrift fra 1909).
Proscenielogerne er som to tårne, der foroven afsluttes af et lille forgyldt spir, på hvis spids knejser henholdsvis en ørn og en ugle.
Loftsdekorationen består af et stort rundt felt afsluttet af en bred bladkrans i hvid stuk. I midten hænger lysekronen, og fra den går guldstråler ud på det blå loft, som toner ud til helt hvidt. Det giver indtryk af en kæmpeblomst, som breder sig ud over tilskuerne.
Balkonerne har stukudsmykninger i form af stiliserede planter.
I 1999 og 2000 har de hvide balkoner samt prosceniets sider fået nye farver, som giver et varmt og venligt udseende. En ny tungekappe giver prosceniet højde og skaber en fin ramme for teatrets originale og nyrenoverede fortæppe fra 1909. Disse arbejder er forestået af teatermalerne Helge Lind og Geo Seehusen fra Det Kongelige Teaters malersal.
Rotunden
K. Hansen-Reistrups vægdekoration i Rotunden på 1.sal er malet al fresco og har en fin farvesammensætning. Den nederste del og rundt om dørene er udført i svag rosa. Som et tæppe ophængt i gesimsen breder malerierne sig over væggene. Bundfarven er lys brun, og over den slynger en laurbærkrans sig omviklet med rosa bånd. På kransen sidder tre store ørne med udslagne vinger ("fuglenes stolte konge, som ved sin høje flugt i den rene luft symboliserer digterens tanke" udtyder Adolf Lomholt det), og under hver af dem er malet silhuetter af Hostrup, Holberg og Oehlenschlæger. Over hver dør sidder ligeledes med udslagne vinger en ugle - visdommens fugl.
I 2002 har den hvide stukdekoration i Rotunden fået nye farver, og en kæmpe lysekrone med 18 pærer giver en flot belysning og en behagelig rumvirkning. Også disse arbejder skyldes Helge Lind og Geo Seehusen
Foyeren
I foyeren falder de flotte glasruder i indgangsdørene i øjnene. Her har K. Hansen-Reistrup i sin udsmykning anvendt fugle- og blomstermotiver udført i blyindfattet farvet glas.
Af dørenes tre vinduesfelter har de to firkantede fuglemotiver i stærke farver på gul baggrund, mens den buede rude ovenover er udført som en påfugl med udslået hale.
Midt i foyeren står en søjle, som bærer et svagt hvælvet loft, som har en enkelt stukdekoration - stiliserede blade, som udgår fra søjlen og breder sig henover loftet for at slutte i et blomsterhoved, i hvis midte der er anbragt en elektrisk pære.
De stiliserede blade i loftsdekorationen har på samme måde som det er tilfældet i Rotunden fået nye farver i 2002.
Bygningen
Bygningen er opført i røde sten og står i blank mur. Der er en rig variation i brugen af sten. Nogle steder er der tale om egentlige formsten, der indgår som rosetter, knopper og fine riller omkring vinduer og døre, andre steder på facaden er det blot den almindelige sten, som er lagt i mønster.
En utrolig levende facade udelukkende skabt ved hjælp af de smukke sten.
Blandingen af strukturelle og dekorative elementer i tegl og granit blev i Vig-Nielsens projekt formuleret som et stykke neoklassicisme, måske med et stykke jugendpræget ny-neoklassicisme, men med det funktionelle indhold klart markeret ud til facaderne.
Teatrets gavle mod Gravene og Grønnegade er rigt dekoreret med relieffer. I gavlen mod Gravene, der er teatrets hovedfacade, ses en lyrespiller omgivet af teatrets muser, og i det nordre gavlfelt mod Gravene findes en teatermaske.
I gavlen mod Grønnegade ses en lyrespillende amorin ridende på en panter symboliserende sangens magt over vildskaben. Disse udsmykninger er udført i et samarbejde mellem kunstmaler Kongsbak og billedhugger Hamann.
Bagsiden af teatret er rigt dekoreret med formbrændte sten fantasifuldt anbragt. Det er vist det eneste teater, hvor også bagindgangen fremtræder med en vis festivitas.
Kilde: Peter Seeberg, "Viborg Teater" og Lene Funder, "Dansk Teaterbyggeri 1870-1910
Foto: Ole Misfeldt
Teatrets udsmykning
