Viborg Big Band feat. Uffe Steen

Uffe Steen stor
Hvornår:
30.10.2015 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Koncert med årets Ben Webster modtager.

Viborg Big Band har fornøjelsen af at præsenterer årets Ben Webster modtager 2015 Uffe Steen til en koncert i Viborg Musiksal.

Det er ikke kun Svend Asmussen, som fejrer fødselsdag i marts. I slutningen af marts blev den store tenorsaxofonist Ben Webster også fejret, og traditionen tro var det også en lejlighed for Ben Webster Fonden til at uddele årets prestigefyldte Ben Webster Pris.  

Det skete ved en koncert på Krudttønden torsdag den 26. marts. Prismodtager nummer 51 er den 62-årige århusianske guitarist UFFE STEEN. En musiker, som ikke gør meget væsen af sig, men med sit originale insisterende spil alligevel har krydset klinger med kapaciteter som Joey Baron, Jeff Ballard, Marie Bergman, Hal Galper, Tim Hagans, Lars Jansson, David Liebman, Adam Nussbaum, Jimmy Smith, Pretty Purdie og utallige musikere fra den danske elite.

Viborg Big Band håber du har lyst til en hyggelig aften i Big Band Musikkens Univers, krydret med guitarspil i verdens klasse.

Entré 75,- incl. en øl, vand eller et glas vin i pausen.