Jean de France (Turnépremiere)

Jean De France
Hvornår:
10.03.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Komedie
Gul serie

Denne Holbergkomedie handler om, hvor galt det kan gå, når almindelig, sund fornuft sættes over styr. Hans Frandsen har været på dannelsesrejse i Paris i hele 15 uger! Hans forældre har spinket og sparet for at sende ham af sted. Nu vender han hjem – og har han så lært noget nyttigt af turen? Ja, det franske sprog i hvert fald – men har ganske glemt det danske og kalder sig nu ‘Jean de France’. Franske manerer har han også fået og føler sig slet ikke godt tilpas i sin hjemby og sin familie.

Pelle Emil Hebsgaard spiller Jean, som nærmest har kvalme af skam over sin danske baggrund. Sonja Oppenhagen er den stolte moder, som gladelig danser efter sin kultiverede søns pibe, mens hans fortvivlede far, i Jesper Asholts skikkelse, forsøger at fastholde forlovelsen med den agtværdige Jeronimus’ (Ole Thestrup) datter, Elsebet.
Få en lille forsmag på komedien HER!

Komedie af Ludvig Holberg, oversat af Line Mørkeby
Medvirkende: Pelle Emil Hebsgaard, Ole Thestrup, Jesper Asholt, Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Sigurd Holmen le Dous, Lise Baastrup, Sofie Alhøj, Troels Malling m.fl. + tre musikanter.
Producent: Folketeatret.
Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen.
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen.