FLÆS: Mens vi venter på porno

FLÆS: Mens vi venter på porno
Hvornår:
29.09.2016 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Satire
Grøn serie

‘Mens vi venter på porno’ er en satire, hvor rejekællinger, uærlige nutella-spisende perfektionister og kvindelige sexkøbere serveres lige i fjæset, og vi får rusket op i de store kvindetabuer, f.eks. onani og liderlighed. Det er et mash-up portræt af kvinder, hvor det traditionelle syn på, hvem der bør være maskulin og feminin kontroversielt tages helt til kanten. Hvor både spydigheder og kærlighed veksler i et konstant og velspillet flow. Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen rækker en fuck-finger til det perfekte skønhedsideal, og de er ikke bange for at tage pis på sig selv og på kvindekønnet i særdeleshed.

Selv siger FLÆS om stykket: »Vi skal på en rejse ind i de store europæiske kroppes univers, hvor upolitisk korrekthed, dårligt selvværd og liderlighed hersker. Nej, vi kan ikke køre bil, regne eller forklare, hvad en faldstamme er! Men vi kan byde dig velkommen i en hjerne, der bevæger sig mellem multitasking og hysteri.«

Satire
Medvirkende:
Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsen.
 
Producent: Teatergruppen FLÆS.
Varighed: En time og 50 min. inkl. pause.  
Priskategori: 2