Så´ det

Så det - Jacob Morild
Hvornår:
08.03.2017 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Kabaret
Gulserie

Tre Reumert-nomineringer i hhv. 2003, 2010 og 2015. Wilhelm Hansen Fondens store legat i 2014 og Danmarks Teaterforeningers Hæderspris i 2014 – ku’ han så ikke bare slappe af? Næhh … Jacob Morild fylder 50 i efteråret 2016, og hvis han er rigtig uheldig, så er han kun halvvejs i livet og stadig lige undrende over dagens Danmark i almindelig­hed og sig selv og sin egen generation i særdeleshed.

Men er der sket så meget siden »Hvor Kom Den Fra« – hans sidste solo-kabaret i 2014?

Ja – der er kommet ny regering … eller… verden er blevet større … eller … vejret er da blevet varmere, og det er da altid noget … Så’ deeet …

Er Jacob Morild i virkeligheden den sjoveste, vi har? Er han vor tids mest præcise samfundsrevser? Se forestillingen og døm selv – anmelderne svarer »ja«! Morild giver de fleste stand-uppere baghjul. Man krøller sammen af grin.

Rammerne er lagt til et festfyrværkeri i underholdningens tegn!

Kabaret af og med Jacob Morild

Producent: Cafe Liva.
Iscenesættelse: Jacob Morild.

Varighed: En time og 45 min. inkl. pause.                  
Priskategori: 1