Julekoncert med Peter Vesth og venner

Peter Vesth
Hvornår:
06.12.2018 kl. 20:00
Sted:

Julekoncert med kendte danske og amr. julesange

Mange kender nok bedst Peter Vesth når man nævner sangen Veras Vinterven, eller måske fra en herlig sommerferie på Bornholm, hvor Peter og hans bror Torkild var en fast del af musikken på øen i mange år.

Med sin guitar om halsen og muntre anekdoter spiller og synger han sine sange med nærhed og en tydelig glæde, der smitter af på sit publikum. Peter Vesth har igen i år samlet et nyt og spændende hold af musikere til sin juleturné.

Traditionen tro har han sin faste makker Kristian Rusbjerg på harmonika ved sin side og som det nye skud på stammen er den spirende unge sangerinde Louise Espersen blevet inviteret med til at skabe den helt rigtige julestemning. Derudover er den dygtige violinist og kontrabassist Steffan Sørensen samt country guitaristen Henrik Skriver med til at binde hele koncerten sammen.

*

Peter Vesth er jo især kendt for sine mange fine sange og store hits såsom ”Veras Vinterven”, ”En hel flaske rom”, ”I en lille olivenlund”, ”Bare fire linjer” og mange flere. Peter Vesth har bl.a. modtaget prisen som årets mandlige danske sanger til Dansktop Prisen 2016. Kristian Rusbjerg er en af Danmarks største harmonikaekvilibrister og mange kender ham især for sine optrædener i Mariehaven. Louise Espersen fra Thorning, er efterhånden en rutineret sangerinde på trods af hendes unge alder. Allerede som 13 årig stiftede vi bekendtskab med hende, da hun i 2005 deltog i 'Scenen er din' på TV2 og i 2008 optrådte i programmet 'Talent' med Gitte Hænning sange. Med sin fine sans for det gamle danske sprog og accent, som hun via sin dejlige sangstemme spredte ud til befolkningen, tog hun hurtigt plads i manges hjerter. Blandt andet medførte det til, at Louise fik udgivet sin første CD, med Gitte Hænning kopier, sammen med Gitte Hænning. Siden hendes debutalbum og TV-optræden har Louise Espersen medvirket i flere forskellige musicals, blandt andet Skatteøen, Ronja Røverdatter, Pippi, The Sound Of Music, Chess og Les Miserable. Udover det har hun også blandt andet optrådt med navne som Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen, Johnny Logan, Keld og Hilda, Dansvingerne, Dario campeotto m.f. Hendes vej har nu ført hende til et rigtig godt samarbejde med Peter Vesth, hvor Louise har lagt kor og sang på hans seneste udgivelse ”Vera”. En af sangene flyv lille fugl, har blandt andet ligget i toppen af P5 dansktopliste i 15 uger og er blevet en rigtig ørehænger. Musikken bliver blanding af danske og amerikanske juleklassikere såsom ”Winter Wonderland”, ”Nissernes Vagtparade”, ”let it snow”, ”Julen har bragt velsinet bud” og mange flere. De vil blive krydret med Peter Vesth juleklassikere som ”Julemusen Julius”, ”Veras Vinterven” og ”Et lille lys” Så skulle julestemningen være sikret.