Haabet

Haabet
Hvornår:
27.11.2018 kl. 20:00
Sted:
Viborg Teater

Drama
Abonnenter: Tag en ung u/25 år gratis med til denne forestilling

Året er 1787. Fregatten Haabet stævner ud på en fatal sejlads, der skal bringe slaver fra Guldkysten i Afrika til de danske sukkerplantager i Caribien. Undervejs udbryder der mytteri, og en række menneskeskæbner bliver ændret for altid.

‘Haabet’ er baseret på Mich Vraas roman, der skildrer slavehandlen i al dens gru i årene 1787 til 1825. En fortælling der både rummer ondskab og kærlighed, frygt og ikke mindst håb. I Teatret Møllens udgave flettes hovedpersonernes korrespondancer, dagbogsoptegnelser og logbøger sammen med virkelige, historiske dokumenter for tilsammen at danne en rørende og tankevækkende, spændende og barsk fortælling.

Baseret på Mich Vraas roman, dramatiker: Brian Wind-Hansen
Medvirkende: Thomas Clausen Rønne, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Ole Sørensen, Marie Lydie Melono Nokouda m.fl.
Producent: Teatret Møllen.
Iscenesættelse: Rasmus Ask Aagaard-Andersen og Laura Rasmussen.

Varighed: To timer inkl. pause. 
Priskategori: 1

Kun for abonnenter: Tag en ung u/ 25 år gratis med til denne forestilling. Vi vil bestræbe os på - men kan dog ikke garantere - at man får billetter ved siden af hinanden.