Jernring

Jernring
Hvornår:
11.11.2019 kl. 20:00
Sted:
Carte Blanche, Ammunitionsvej 6

Grøn Serie - Dukketeater for voksne
Spilles på Ammunitionsvej 6 - i samarbejde med Carte Blanche

Se noget nyt og spændende. Oplev Rolf Heims anmelderroste forestilling om Leningrads 872 dages tysk belejring.

 

Med udgangspunkt i Shostakovichs 7. symfoni vokser dukketeatret ud af symfonien og viser en poetisk, sanselig historie om en familie i Leningrad under belejringen. ‘Jernring’ er et billeddigt til et fantastisk musikværk. Musikken bærer os igennem hele historien, og publikum kan se frem til at opleve et bombardement af sanselige, groteske og rørende billeder bl.a. med Stalin som poledanser og døden i groteske skikkelser.

 

Teateranmelder Anne Middelboe Christensen skrev i Information: »Jernring er skræmmende forfærdelig, men også overjordisk smuk i sære drømmeglimt, som nærdødsoplevelser, udsat for instrumenter«.

 

Dukketeater for voksne

 

Medvirkende: Pernille Nedergaard Haugesen, Bo Carlsson m.fl.

Iscenesættelse: Rolf Heim. Scenograf og dukkemager: Rolf Søborg Hansen.

Producent: Bådteatret.
Varighed: En time og 15 min. uden pause. - Maks. 100 billetter.