Birgitte Soojin og Friends

Birgitte Soojin
Hvornår:
22.01.2020 kl. 20:00
Sted:
Viborg Musiksal

Nat King Cole´ 100 års jubilæum fejres med turné i hele Skandinavien

Anmeldelser:

Soojin synger jazz med liv og sjæl – som om hun ikke kan eller vil andet.

Der er sangere der synger jazz, og så er der jazzsangere. Soojin hører til sidste kategori. Det er en ubetinget fryd at lytte til hende - JAZZ SPECIAL

Kort sagt – man får en dugfrisk oplevelse af ord og toner. – i kraft af inderlighed og melankoli – bliver det til den skinbarligste sandhed - Berlingske ★★★★★

Der er ikke så meget pis med Birgitte. Bare skide god musik - Hugo Rasmussen

*

I forbindelse med Nat King Coles 100 års jubilæum tager Birgitte Soojin & Friends på turné i hele Skandinavien.

I 2011 pladedebuterede en norsk adopteret sydkoreaner, der flyttede til København for at læse teologi, men endte med at synge jazz. Ja, det er lidt kringlet, men Birgitte Soojin er ikke standardmateriale. Tre gange grammy-nominerede Birgitte har gennem de senere år sikret sig til en position blandt de betydeligste vokalister på den Skandinaviske jazzscene. Den unge vokalist fra øen Nøtterøy i Oslofjorden er på rekordtid endt med at blive en af Danmarks førende sangerinder.

Hun har skabt sig en karriere med stor efterspørgsel - Ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Soojin har bl.a.været solist med DR Big Band på juleturne - og er den eneste kvindelige sanger, som har modtaget den ærefulde pris af Bent Jædig Mindeslegat.

Nu har hun taget skeen i egen hånd og fået sit eget pladeselskab og producerer nu alle sine egne udgivelser, bl.a. Put the blame on me -en hyldest til Elvis Presley og Swing Low -et samarbejde med den folkekære bassist Hugo Rasmussen, og den sidste udgivelse PerGitte, som anmelderne skamroser til skyerne. Birgitte er en alsidig sangerinde som uanset projekt hver gang beviser grunden til al hendes hæder.

Hun lægger sig ikke op ad tidligere fortolkninger, nærmest er det, som om hun genopdager sangene, og denne genopdagelse mærker man i høj grad som lytter. Birgitte er en vokalsolist, som uden forstillelse og i uforfalsket jazztradition giver værker fra den store amerikanske sangbog og vore egne folketoner sin egen lyd. Hendes enestående evne til at fortælle en historie med sjælden charme og personlig tilstedeværelse gør jazzen nutidig og aktuel, samtidig med at hun bærer traditionen med stor respekt og moden selvsikkerhed.

Soojin er en eftertragtet solist med eget band, og optræder også tit som gæstesolist. Hun har spillet på store scener som Copenhagen Jazzfestival, DR Koncerthuset, Jazzhus Montmartre, Greifswald Jazzfestival og Oslo Jazzfestival. Birgitte var konferencier sammen med Master Fatman ved Danish Music Award Jazz 2017. Hun repræsenterede Danmark på den koreanske kulturfestival The Northern Lights i Seoul, Sydkorea november 2017.

På trods af stjerne og priser, er det hendes varme, smittende og charmerende humør på scenen, der gør hende til en helt særlig oplevelse live. Vi har her en unik sangerinde af internationalt format som skal opleves live!

Line up: Birgitte Soojin - vokal | Janus Templeton - trommer | Nicolai Majland - piano | Jakob Lind Lauritsen -kontrabas

Priser: 2011, 2015, 2016 Nomineret til Årets bedste jazzvokalalbum | Danish Music Award

2017 Prismodtager af Bent Jædigs Mindelegat

Udgivelser: Pergitte 2016 | Danish Music Award

Put the blame on me 2015 | Danish Music Award

Swing Low 2015

Hi-Lo 2011 | Danish Music Award