Bodil Jørgensen i et nyt one-woman juleshow sammen med pianist og prügelknabe Bjarne Sahl. En dejlig hyggelig juleforestilling der forkæler os med alt det, vi elsker ved julen. Eller hvad?
Når først Bodil for alvor ruller sig ud, er der som regel intet, der er, som det plejer.
Om det gælder den gale præst, som hudfletter sin stakkels menighed, bedst som vi tror, at vi skal høre juleevangeliet – eller konspirationsdamen fra Hellerup som rundhåndet deler sine endegyldige og aldeles overraskende sandheder om julen – eller SønderJytte som giver gratis undervisning i skiløb og meget mere …
Ja, så bliver julen aldrig den samme efter dette juleshow.
En klassisk Bodil Jørgensen-forestilling, når hun er bedst!
Komedie af Bodil Jørgensen og Bjarne Sahl
Medvirkende: Bodil Jørgensen og pianist Bjarne Sahl.
Producent: Jangmarks Agentur.
Instruktør: Morten Søborg.
Varighed: 1 time og 40 minutter inkl. pause.