‘Ingenmandsland’ handler om den ret så almindelige Orhan, som lige har begravet sin far. Han havde ikke kontakt med faren, som var en del af det danske ufo-miljø og mente at have haft kontakt med underjordisk liv. Efter begravelsen kan den ellers logisk tænkende Orhan ikke slippe spørgsmålet om, hvem hans far mon var, og hvad disse underjordiske oplevelser gik ud på, og han begiver sig derfor ind i det danske ufo-miljø anno 2022 for at finde svar.
Ingenmandsland er en nyskrevet musical om ufo-feberen, der spreder sig i hele verden lige nu, og det vidunderligt frustrerende spørgsmål om der findes underjordisk liv omkring os eller ej?
Hvis ja, hvad vil det os?
Musical af Nanna Tüchsen
Medvirkende: Henrik Prip, Alexander Mayah Larsen, Søren Birch Plum og Nana Morks.
Producent: Mungo Park. Iscenesættelse: Anna Malzer.
Varighed: En time og 45 minutter uden pause.