Jeg fortryder intet … vel?

Torsdag 24. okt. 2024
Viborg Teater,
Gravene 23, 8800 Viborg

Hun står i sin frisørsalon – hun er fra Randers, snart 50, og livet har været alt andet end nemt – men: hun fortryder intet … vel? Med udgangspunkt i sangerinden Edith Piafs righoldige sangrepertoire fortælles en historie om et helt almindeligt kvindeliv gennem 30 år, fra hun som stor teenager i begyndelsen af halvfemserne blev frisørelev i salon Edith, til hun står på tærsklen til sit 30-års jubilæum, nu i sin egen salon Rose.

Det er et liv med op- og nedture, kærlighedsaffærer, dybe tragedier og spirende håb.

Oplev endnu en flot opsætning fra Café Liva, med fokus på en generation og en kvindeskikkelse i dagens Danmark. Pressen skrev: »Aldeles fremragende« … »har Rikke Buch Bendtsen nogensinde været bedre?«                     

Musik / Drama 

Medvirkende: Rikke Buch Bendtsen og Nicolai Majland.

Producent: Café Liva.

Iscenesættelse: Jacob Morild.

Varighed: En time og 20 minutter inkl. pause.